Top
Menu Luk

At lege på sikker grund


Børn leger, falder og slår sig, og det gør de på alle typer underlag.

For nyligt var jeg babysitter for en dreng på et år. Det at passe ham var lidt som at passe på en ven, der har fået alt for mange øl på en bar. Tænk over det: Begge bevæger sig og går lidt på samme måde, slingrende hen mod en næste ting, der har fanget deres opmærksomhed, og jo mere mad og drikke de kan få indenbords, jo bedre. Trods dette gik børnepasningen heldigvis fint. Til gengæld kunne jeg virkelig mærke, hvor meget jeg skulle holde øje med ham, fordi han hele tiden var ved at snuble – uanset om det var på et lakeret trægulv eller på det tæppe, jeg havde lagt frem. Samtidig med at jeg holdt øje med hver eneste bevægelse, han foretog sig, fik jeg en indre diskussion med mig selv.

Hvordan kan det være, at man bliver så overbeskyttende, når der er et barn i lokalet? Selvfølgelig skal man holde øje med barnet, det er der da ingen tvivl om. Hvis han eller hun bare render rundt og rører ved alting, er uheldet hurtigt ude. Specielt hvis der er noget varmt i nærheden som en brændeovn eller en almindelig ovn. På den ene side skal børn lære grænser, og at der er ting, der kan gøre ondt. På den anden side synes jeg måske ikke, at man bør forbyde et barn at klappe en hund, hvis den er sød og gerne vil snakke. Der skal være en fin balance mellem grænser og at beskytte barnet. Balancen er svær at opnå, og jeg har i den grad været vidne til forældre, som går til yderlighederne i stedet for at overveje, hvad der er bedst for barnet.

For børn skal have omsorg, det er da ingen tvivl om. De skal lege, men de falder også og slår sig. Det sker hele tiden, og det sker på alle typer underlag. Og som udgangspunkt går det fint, for børn kan holde til mere, end man tror. Der er dog også grænser for, hvor meget underlaget må svigte.

Hvad er sikker grund?

I huset, hvor jeg voksede op, var der splinter i gulvene, og jeg fik dem i fødderne konstant, når jeg legede indenfor. Bevares, det er, hvad der sker, men det ødelægger altså legen, at du ikke kan lege videre, før det, der mest af alt føles som en lille nål, bliver fjernet fra din fod. Jeg ville da helst have set, at gulvene var behandlet på en sådan måde, som man kunne undgå splinter, men man kan ikke altid få det, man ønsker sig. Hvordan forklarer et barn også de voksne, at der burde komme et tømrerfirma og se på problemet? Det er sjældent, at børn ved, hvad en tømrer er, så det er et niveau af kommunikation, jeg endnu ikke har set. Et sikkert sted at lege for børn er altså på et underlag, hvor de kan udfolde sig lige så tosset, de vil, men at de ikke nødvendigvis kommer til skade eller slår sig meget voldsomt. Til gengæld er jeg i den heldige situation nu, at jeg har fine lakerede trægulve, som ikke skaber nogen form for splinter. Og det er jeg langt mere tilfreds med.